Viser opslag med etiketten Mullegøjen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mullegøjen. Vis alle opslag

lørdag den 6. juli 2013

Næste kollektion

Bum bum... så er jeg så småt gået i gang med at tænke på næste kollektion - efterår/vinter kollektionen.
Den skal helt være klar til september.

Ind til videre er det hele oppe i hovedet på mig, jeg gør mig mange tanker og overvejelser. Materialerne er næsten på plads, jeg vil bruge strech velour, denim og jersey... og så måske fløjl...


Næste skridt er skitsering af en masse ideer. Jeg har allerede 2 af styles klar. En velour jumpsuit, egentlig lavet sidste vinter i forbindelse med min ene muses barnedåb, efter ønske fra hendes mor. 
Den blev så god at de 2 andre muser også ville have den, og det er egentlig på ordre fra dem alle tre, at den nu skal med i denne kollektion (og fordi jeg selv syntes den er fantastisk).

Charmebøffen i jumpsuiten




Jeg har også valgt at tage den hættetrøje med, som egentlig blev lavet til sommer kollektionen. Valgte jo at cancel den, da jeg ikke var tilfreds med de farver jeg kunne få. Der skal laves lidt justeringer, den skal kunne knappes helt op, ellers er den ikke så bevendt om vinteren...

Fitting af hættetrøjen på Babybjørnen og Mullegøjen
Se mere om den her og her.



Farverne er heller ikke afklaret endnu. Lilla bliver helt sikkert en af dem... og måske grå... overvejer også sort (selv om det lidt er en fy-fy farve når det kommer til babytøj)


Jeg skal også finde et print tema (lige som jeg havde sommerfugle på sommer kollektionen). Men den er straks være, jeg kan ikke rigtig finde på noget godt. Det skal stemnings-mæssigt passer til efterår og vinter...

Er der nogen af jer, der har et forslag?


mandag den 24. juni 2013

Billeder

Så blev billederne redigeret, syntes det er utroligt hvor meget en baggrund betyder.

Nu er jeg igang med at få gjort min webshop klar til lancering. Ligger billederne ind, skriver tekster og fastsætter priser.

Det der med priserne er godt nok svært, de skal jo helst ikke være så lave at jeg taber penge på det, men de må heller ikke være så høje, at kunderne ikke gider betale det.
Jeg har skævet lidt til andre firmaers priser og så lagt mit i samme niveau = jeg får mine materialeudgifter dækket og en timeløn der er en lille tand bedre end en kinesisk fabriksarbejder...

Håber på at jeg kan åbne op for shoppen senere i aften... men først får i lige en lille billedcollage af hele kollektionen

Kollektion LEA Summer 2013. (den er opkaldt efter en af mine muser) 


Håber der er andre end mig, der syntes den er helt igennem fantastisk og sød...

Kollektion LEA



søndag den 23. juni 2013

Sneak peak på photoshoot

De bedste billeder er nu valgt ud og redigerings arbejdet er gået i gang. Har fået taget en masse dejlige billeder som desværre er en kende mørke og så skal der fixes lidt ved den ikke så kønne baggrund.


Glæder mig til at vise jeg alle de udvalgte billeder, men der går nok lige en dag eller to endnu inden de er klar.


I får derfor lige et lille sneak peak på mit yndlings billed - uredigeret - bare fordi jeg ikke kan vente...

Uredigeret billed fra photoshoot




Vi startede egentlig ud med at tage billeder i solen, men det fungerede slet ikke. De kneb øjnene alt for meget sammen... rigtig ærgerligt, for farverne er meget bedre på dem.

Knapt så vellykket billed fra photoshoot


søndag den 26. maj 2013

Sidste fitting


Så blev de sidste 2 protoer afprøvet, med succes... De blev prøvet på både Mullegøjen og på min 3. muse, Babybjørnen (hun lød som den sødeste lille bjørn da hun var mindre), den dejligste lille pige som jeg desværre ser ALT, ALT for lidt...



Den lille kjole er det jo 2. gang jeg prøver på, den første proto var alt for stor (se den her).
Nu sidder den lige i øjet, den har fået ribkant på i halsen og det fungere meget bedre end de belægninger jeg havde lavet på 1. udgaven.

Hættetrøjen sidder rigtig godt, jeg troede egentlig den ville være alt for lang. Men jo den er lang men ikke for lang. Hætten derimod virker lidt stor, så der tager jeg lidt af. 

1+3: Babybjørnen   -   2+4: Mullegøjen

mandag den 13. maj 2013

Fitting sessions

Så fik jeg besøgt 2 af mine små muser og har prøvet alle protoerne på... heldigvis sad det meste godt og der er kun små rettelser... med undtagelse af den ene kjole, den fungerede bare slet ikke... det lignede mest af alt en natkjole... men mine veninder var meget begejstret for det hele og glæder sig allerede til at teste de rigtige styles...


Er utrolig glad for at jeg har valgt at bruge så meget smock... det er sidder bare rigtig godt og så elsker jeg effekten...


Charmebøffen:
1: Kjole   -   2: Nederdel   -   3: Buks   -   4: Top


Mullegøjen:
1: Buksedragt   -   2: Top   -   3: Buks   -   4: Shorts



Syntes det var rart at prøve tøjet på både charmebøffen og mullegøjen da de er to lige gamle bebser men med forskellige kropsbygninger... det skal jo helst sidde godt uanset statur...



De største rettelser:
Rettelser

1.   Kjolen er alt for stor... der skal tages 12 cm af brystviden og den skal være lidt kortere... jeg skal finde en anden løsning på halsudskæringen da det ikke fungere med belægninger i jersey... overvejer at sy en ribkant på men der skal nok eksperimenteres lidt med den for at få det helt rigtige look...
Ærmerne er dog spot-on, lige som jeg ville ha' dem... du kan se hvordan man konstruere dem her...

2.   Shortsene vakte stor begejstring hos begge mine veninder... der er dog ikke helt plads nok til bleen og benene er lige en anelse for lange...

3.   Den lille nederdel er blevet lidt for løs i livet og så er der noget galt med proportionerne... den øverste del af skørtet skal være 1 cm eller 2 kortere...

4.   Tror buksedragten er mine yndlings... den sad også rigtig godt, bortset fra at benlængden var blevet lige lovlig lang... men både smocken ved brystet og ved fødderne fungerede super godt...

Stropperne skal generelt være en lille smule kortere... der er nemlig ikke noget mere irriterende end stropper der falder ud over skulderne...



Næste skridt er at få rettet alle mønstrene så de er klar til opsyning i de rigtige materialer... undtagen kjole med de mange rettelser, der skal lige sys endnu en proto op så jeg er sikker på den bliver helt rigtig... derudover har jeg et lille hængeparti, den allersidste style... den er konstrueret men har endnu ikke fået syet den op... det skal gøres i denne uge...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...