Viser opslag med etiketten Konstruktion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konstruktion. Vis alle opslag

mandag den 20. maj 2013

Rettelse af mønstre og opsyning af de sidste protoer

Så har jeg endelig fået lavet lidt mere...

Der er blevet rettet mønstre til... billederne fra mine fitting sessions (se dem her) er blevet vurderet kritisk og sammenholdt med mine hurtigt nedkradset notater... der er blevet taget lidt af her og lavt lidt til der...
og de er nu alle klar til at blive opsyet i de rigtige kvaliteter... det bliver så spændende at se hele kollektionen i alle farverne... i alt skal der syes 22 stykker tøj op til salgsprøver...


Tilretning af mønstre




Er dog ikke helt færdig med 2 af mine styles... den lille kjole har så store rettelser, at jeg er nød til at se den på endnu en gang for at være sikker på den sidder som den skal... og så er der mit hængeparti... hættetrøjen som jeg ikke en gang har set på endnu...

Begge styles er her til aften blevet syet op og ligger nu og venter på en lille muse... kan allerede nu se hættetrøjen ikke er helt go'... den virker lidt lang i proportionerne og så er der nogen sy-tekniske detaljer jeg skal have tænkt igennem... skal finde frem til den hurtigste, nemmeste og pæneste løsning...


De 2 sidste protoer

lørdag den 4. maj 2013

Det sødeste lille vingeærme


I dag er de sidste 2 styles blevet konstrueret... den ene er en lille kjole med små søde vingeærmer... de ærmer er nogen jeg fandt på for mange år siden i forbindelse med et skoleprojekt... jeg kan ikke længere huske hvor inspirationen kom fra men ærmerne spøger stadig i min hukommelse... nu har jeg endelig fundet den perfekte anledning til at genoplive dem...

Det er et lille raglanærme med 3 små wienerlæg som danner lidt puf... syntes I skal have lov til at se snitudvikling og I er velkommen til at afprøv ærmet selv, hvis I har lyst...

Snitudvikling



1.   Start med at indtegne raglan linjerne og derefter det lille ærme.

2.   Tegn ærmet fra og klip det op de tre steder læggene skal ligge og indlæg den dybde der ønskes i hvert læg.

3.   Fold læggene som de skal og hold dem sammen med et stykke tape. Påtegn sømrum og klip mønsterdelen ud.

4.   Fjern det stykke tape der holder læggene sammen og fold mønsterdelen ud. Sømrummet ved halsen ser lidt mærkelig ud men når læggene er foldede vil det følge den endelige halsudskæring pænt.


God fornøjelse...

Konstruktion


Jeg har brugt de sidste par aftener på at konstruere... 7 styles er nu færdige og jeg mangler kun 2...

Det er ikke de mest krævende styles, der har faktisk ikke været det store arbejde i det...  men alligevel tager det tid at tegne og med et 37+ timers job ved siden af så går tingene bare ikke så hurtigt som jeg ville ønske...
Heldigvis er det ikke første gang jeg arbejder med babytøj så syntes selv jeg efterhånden har et godt øje for pasformen og jeg har desuden kunne tage udgangspunkt i tøj jeg tidligere har syet... det burde minimere antallet af prøver jeg skal igennem...

I morgen skal de sidste 2 styles konstrueres og så skal jeg i gang med at syet proto samples op... glæder mig til at skulle prøve dem på mine små muser... forhåbentlig i næste uge... 

De 7 første mønstre...

onsdag den 1. maj 2013

1. proto sample

Næste skridt i processen er konstruktion... der skal laves mønstre til alle 10 styles, de skal sys op og tilrettes... 


Havde her til aften en dinner-date med min veninde og mor til en af mine små muser.

Det skulle selvfølgelig udnyttes, så nåede i morges at slå grundformen op til den første style - en T-shirt... havde heldigvis en lille times tid efter arbejde til at gøre den færdig... tror aldrig jeg har konstrueret, klippet og syet så hurtigt før...
1: Grundform - 2: Snitudvikling - 3: Udklipning - 4: Syning


Men færdig blev den... omend ikke så køn men det betyder jo ikke det store når det bare er en proto...
Den sad fint på den lille charme-bøf... der er selvfølgelig lidt små tilretninger... den var lidt for bred over brystet, ærmerne for vige og lange og halshullet en anelse for stort... men linjerne og længden var perfekte... og med de små korrektioner er mønsteret nu klar til produktion... det var så første vellykkede style... only 9 more to go :)

Proto sample og fitting på charmebøffen
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...