Viser opslag med etiketten Design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Design. Vis alle opslag

lørdag den 6. juli 2013

Næste kollektion

Bum bum... så er jeg så småt gået i gang med at tænke på næste kollektion - efterår/vinter kollektionen.
Den skal helt være klar til september.

Ind til videre er det hele oppe i hovedet på mig, jeg gør mig mange tanker og overvejelser. Materialerne er næsten på plads, jeg vil bruge strech velour, denim og jersey... og så måske fløjl...


Næste skridt er skitsering af en masse ideer. Jeg har allerede 2 af styles klar. En velour jumpsuit, egentlig lavet sidste vinter i forbindelse med min ene muses barnedåb, efter ønske fra hendes mor. 
Den blev så god at de 2 andre muser også ville have den, og det er egentlig på ordre fra dem alle tre, at den nu skal med i denne kollektion (og fordi jeg selv syntes den er fantastisk).

Charmebøffen i jumpsuiten




Jeg har også valgt at tage den hættetrøje med, som egentlig blev lavet til sommer kollektionen. Valgte jo at cancel den, da jeg ikke var tilfreds med de farver jeg kunne få. Der skal laves lidt justeringer, den skal kunne knappes helt op, ellers er den ikke så bevendt om vinteren...

Fitting af hættetrøjen på Babybjørnen og Mullegøjen
Se mere om den her og her.



Farverne er heller ikke afklaret endnu. Lilla bliver helt sikkert en af dem... og måske grå... overvejer også sort (selv om det lidt er en fy-fy farve når det kommer til babytøj)


Jeg skal også finde et print tema (lige som jeg havde sommerfugle på sommer kollektionen). Men den er straks være, jeg kan ikke rigtig finde på noget godt. Det skal stemnings-mæssigt passer til efterår og vinter...

Er der nogen af jer, der har et forslag?


torsdag den 16. maj 2013

Print udvikling

Øv øv, mit alm. arbejde tager godt nok alt mit overskud her for tiden, har ingen energi om aftenen...

Men lidt bliver det da til... har siddet og arbejdet med min ene sommerfugl her til aften (læs også om den her) 

Jeg er godt tilfreds med resultatet, nr. 6... men hænger dog stadig lidt fast i nr. 2... kan mærke det er sådan en beslutning der først bliver truffet i allersidste øjeblikket... hvis der er nogen der læser med, så kom meget gerne med jeres mening...

Udvikling af print

søndag den 12. maj 2013

Placement-print


Dagen i dag har igen stået i prints tegn...

De 3 sommerfugle jeg har brugt i mit all-over-print (læs om det her) har jeg valgt også skal bruges som placement-print... det er som navnet antyder et print der bliver placeret på tøjet, f.eks. som et trykt på brystet af en T-shirt...

Jeg er vild med flock-print og det er selvfølgelig det jeg har valgt at lave... det er den type print der har en velour-agtig overflade... det er ikke noget jeg har prøvet at lave det før, anede faktisk ikke man som "hobby"-bruger kunne købe det... men for ca. 1 måned siden hørte jeg om det der hedder strygestof og jeg begyndte at udforske det... en helt ny verden åbnede sig for mig, alle de print jeg i mange år har drømt om at lave kan nu lade sig gøre... modtog i samme anledning endnu et tip fra en sød pige omkring en skæremaskine der kunne skære min prints ud... en Silhouette Cameo...

Silhouette Cameo


Jeg brugte sådan ca. en weekend på at overveje om den ville være pengene værd (helt billig er den nemlig ikke)... men jeg var nød til at eje den!!!
Den blev bestilt hjem fra England sammen med en masse forskellige farver flock-print... i dag har den så haft sin debut og jeg er forelsket... jeg ville aldrig kunne skære mine sommerfugle så pænt ud...

Udskæring af placement-print


1.   Jeg overførte de sommerfugle, jeg har tegnet i Adobe Illustrator, til det program der høre til maskinen og omdannet dem til skære filer... det var langt mere simpelt og ligetil end jeg havde regnet med...

2.   Så trykker man bare på en knap og vupti maskine begynder at skære...

3.   Når den er færdig piller man det overskydende af så kun selve ens print sidder tilbage på plastikket...

4.   Derefter er det lige til at stryge på stoffet... det er simpelthen så detaljeret og skarpt skåret... kunne ikke have ønsket mig et bedre resultat... selvfølgelig er der lidt små rettelser, nogen af stregerne er blevet for tynde...



Printet har nu kun én test mere at stå igennem... vasketesten... det skal jo helst blive ved med at se pænt ud... det resultat skal jeg nok skrive om når næste portion tøjvask er klaret...



Jeg har også tegnet en lille sommerfugl fra siden... den skal dog rettes lidt mere til... syntes der er for mange streger i vingerne... 

2. placement-print

lørdag den 11. maj 2013

Udvikling af all-over-print


Øv øv, jeg har ikke haft mulighed for at prøve protoer på mine små muser endnu og får det nok ikke før på mandag desværre...


Men der er jo også mange andre ting at tage sig til... har her til aften fået lagt sidste hånd på mit all-over-print og bestilt det hjem til salgs prøver... Jeg får det lavet igennem en amerikansk hjemmeside der hedder Spoonflower... har tidligere fået noget print hjem til min søn og syntes det er en god kvalitet og printet utrolig flot... dog har jeg ikke prøvet at få printet på jersey før så går nu med krydsede fingre for et godt resultat...

Det er en vildt lækker og blød økologisk bomulds jersey jeg har bestilt... Printet er små mørklilla sommerfugle spredt rundt på en helt lys lilla baggrund... har haft det printet ud på papir for at finde frem til den helt rigtige størrelse på sommerfuglene og afstand imellem dem... men nøj hvor jeg glæder mig til at se det i fuld størrelse... det er immervæk noget andet...


Udvikling af print trin-for-trin:
Print udvikling

1.   Et lille udsnit af min inspiration til printet.

2.   Efter at have tegnet en masse små skitser i hånden blev de endelige sommerfugle tegnet op i Adobe Illustrator.

3.   Næste skridt var at sætte sommerfuglene op i en rapport som kan gentages uden nogen synlig overgang, meget vigtigt for at få et godt print-resultat.

4.   Selve rapporten up-loader man så til Spoonflower, vælger kvalitet og den mængde man ønsker... og så er det bare at vente på den lille pakke dumper ind ad brevsprækken...

mandag den 29. april 2013

Første skridt taget.

Linea har været på tegnebordet i ca. en måned nu... men da bloggen ikke var en del af den oprindelige plan har jeg desværre gennemført design processen uden at dokumentere den... I må nøjes med at få den opridset i grove træk...


Jeg startede med at besluttet den overordnede stil... den røde tråd der skal gå fra kollektion til kollektion... streetwear med et feminint touch... det er min stil og det jeg syntes er fedt at lave... hvilket i min verden er alfa omega når man skal starte sit eget...

Det sidste jeg manglede at beslutte var et emne hvorfra jeg kunne drage inspiration til print... et emne der skifter for hver kollektion... efter en omfattende brainstorm endte jeg med to ordet "sommerfugl" og "papirklip"... og i stedet for at vælge besluttede jeg at slå med samme til et tema...

Så gik jeg ellers i gang med at tegne små skitser og finde materiale og farve klip... da jeg havde tegnet 50-60 skitser satte jeg mig ned og besluttede hvor stor min kollektion skulle være og hvordan den skulle bygges op... til sidst udvalgt jeg de skitser der skulle arbejdes videre med og de materialer og farver der skal bruges...

Skitser og farver

Jeg fik tegnet de endelige styles op og de print jeg vil bruge... det hele hænger nu på en opslagstavle og ser lækkert og inspirerende ud... jeg kan ikke lade være med at smile hver gang jeg ser på den... drømmen er nu et skridt tættere på at blive virkelighed :)

Opslagstavle

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...